Facts for restauratører - Tilde

Facts for restauratører

Velkommen til vores fact side!

Tildes marketing team laver løbende grundig research om restaurationsbranchen og publicerer det her på siden. Målet med denne side er at give restaurant- og caféejere troværdig og brugbar information om deres branche, målgruppe og digital marketing.

Du kan navigere i facts i menuen, og under hver fact vil du finde en kort tekst, der fortæller dig hvordan du skal forholde dig til factet, så du får den bedst mulige marketing strategi for din restaurant.

Facebook er danskernes foretrukne sociale medie

Danmarks Statistik

En stor del af den danske befolkning er på Facebook, hvilket gør det til danmarks mest brugte sociale medie. Facebook har hele 36% flere brugere end Instagram og 17% flere brugere end Youtube.


Det er altså et rigtigt godt socialt medie, til at nå ud til nuværende og potentielle gæster.


Facebook hitter især blandt de 32-64 årige, som bruger dette sociale medie langt mere end nogle andre sociale medier.


Men hvordan kan du så gøre brug af Facebook?

Sandheden om Facebook efter 2018 er, at det er blevet svært at nå dine egne følgere og nye gæster uden at bruge penge.


Her er vores tips til at få succes med din restaurants Facebook profil:
  1. Lav opslag til din væg, men vær bevidst om at effekten er meget lille, hvis ikke du booster dit opslag (betaler for at få det vist til flere mennesker)
  2. Lav en Facebook annonce hvis du vil tiltrække flere nye gæster - danskerne elsker en god pris, så fang deres opmærksomhed med en iøjnefaldende pris, f.eks. 3 retter for 300 kr.
  3. Post til din Facebook når i afholder events, har et tilbud eller menu ændringer.
  4. Post billeder og opslag der viser jeres følgere hvordan livet er på din restaurant. Det kan være billeder af køkkenpersonalet, af gæsterne eller af jeres tjenere.


Det giver et godt indtryk når folk skal beslutte sig for at booke bord, og mange gæster vil besøge jeres restaurants Facebook side, inden de bestemmer sig for at besøge jer.


I 2016 gik næsten 400 danske restauranter konkurs

— Horesta, Normtal Analyse 16/17

Markedet for restauranter er hårdt, og desværre går mange konkurs hvert år. Der har været en øget konkurrence og åbning af mange nye restauranter de seneste år, og det kan mærkes.


Men hvad kan du så gøre ved det?


Nu mere konkurrence der er, nu vigtigere er det selvfølgelig at din restaurant skiller sig ud fra mængden.


Der er mange måder at lokke gæster til restauranten på, og vi har nævnt tre her:
  1. Lav nyhedsbreve hvor du fortæller om aktuelle tilbud og events
  2. Opdater jeres hjemmeside så den ser indbydende ud, og indeholder de vigtigste informationer
  3. Lav et ugentligt opslag på de sociale medier


Mange af dine gæster vil slå din restaurant op på Google eller Facebook før de vælger at besøge jer, så derfor er det vigtigt at bruge tid på at tage sig godt ud her.


80% af dealsitegæster vender aldrig tilbage efter at have købt en deal

DR

Bruger du dealsites til at få flere gæster i din restaurant?


De gæster som køber deals er generelt prisfølsomme. Størstedelen af dem vil ikke vende tilbage og betale fuld pris, efter at have købt en deal. Desuden kan det være svært at skabe fortjeneste, når du skal give en attraktiv rabat, samtidig med at dealsitet tager en betydelig procentdel til sig selv.


Men er deals så en dårlig ide? Nej, ikke nødvendigvis


Grundideen i dealsites er god, da du skaber opmærksomhed til din restaurant og tiltrækker gæster. Men dealsites er dyre og tvinger dig ofte for langt ned i pris, til at der er god fortjeneste i det.


Løsningen? Opret dine egne deals uden et dealsite, og brug i stedet dealsitets kommision på markedsføring


På den måde kan du oprette deals på dine egne vilkår, uden at blive presset for langt ned i procenterne af dealsites, samtidig med at du sparer deres kommission.


Her er tre eksempler på deals du kan oprette i dag:
  • Happy-hour på drikkevarer
  • Få en gratis forret ved køb af hovedret
  • Fast menu til god pris hver tirsdag, f.eks. 3 retter for 250 kr.

Dine gæster kan sagtens spotte et godt tilbud, uden at der står 50% i teksten. Så prøv at kommunikere med indbydende tekst i stedet for procenter.


I 2016 åbnede 500 nye restauranter i Danmark

— Horesta, Normtal Analyse 16/17

Restaurationsbranchen er i vækst, og der åbner hvert år mange nye restauranter i Danmark. Men det betyder også, at konkurrencen bliver hårdere, og derfor bliver din markedsføring vigtigere.


Dine potentielle gæster får flere og flere caféer og restauranter at vælge imellem, og det er småting der kan være med til at træffe den beslutning. For eksempel ved vi, at mange gæster tjekker en restaurants Facebook profil, før de vælger om de vil besøge restauranten.


Er din restaurants Facebook profil optimal?


Her er tre tips du kan bruge i dag, til at gøre din restaurants profil bedre:
  1. Opdater oplysninger såsom telefonnumre, links, åbningstider og booking-knap
  2. Opdater jeres billeder, og sørg for at de er skarpe og indbydende
  3. Lav et opslag, hvor du tager et billede af dit personale, og skriver at de glæder sig til at tage imod aftenens gæster


Der er stadig flere kvinder end mænd på Instagram

Slots- og Kulturstyrelsen

Den demografiske fordeling på Instagram hælder ikke bare mest mod de unge, men også mod kvinderne. I 2018 var der 11% flere kvinder end mænd, som brugte Instagram.


Men hvad betyder det for dig som restauratør?


Det er vigtigt at vide hvilke dele af befolkningen der befinder sig på de forskellige sociale medier, så du kan være sikker på, at nå ud til din målgruppe. Det er godt at have en profil på Instagram af flere årsager, og vi anbefaler, at du gør brug af dette sociale medie.


Men da Facebook stadig er de mest brugte sociale medie i Danmark, med en god fordeling af aldersgrupper og køn, anbefaler vi, at du har en profil her.


Her er tre gode råd til din restaurants Facebook profil:
  1. Opdater din restaurants telefonnummer, link til hjemmeside og billeder

Hvis din restaurants profil er opdateret og indbydende, er der større chance for, at en gæst som ser profilen har lyst til at besøge jer.

  1. Slå jævnligt et opslag op på din restaurants Facebook profil

Hvis du afholder et event i din restaurant, et særligt tilbud, eller bare får taget et godt billede af noget, så er det en god ide at slå det op på din restaurants profil. Det viser at der er liv i restauranten, og lokker flere gæster til.

  1. Svar på relevante henvendelser fra dine gæster

Dine gæster vil sætte pris på at blive svaret, hvis de har slået et spørgsmål op på din restaurants profil, eller har kommenteret noget interessant.


De 14 største influencer bureauer i Danmark omsatte 37,9% mere i 2018

finans.dk

En Influencer har en stor følgerskare og sætter dagsordenen for hvad der er attraktivt at købe. Når det kommer til restauranter og caféer, spiller influencers en vigtig rolle, i at levere word of mouth markedsføring til de potentielle gæster.


Der er ikke tvivl om, at influencer branchen vokser, og at flere restauranter gør brug af influencers til at tiltrække nye gæster. Men før du kaster dig ud i et samarbejde med en influencer, er det vigtigt at du undersøger profilerne grundigt, så dine penge ikke bliver spildt.


Her er tre tips, hvis du overvejer at bruger influencer marketing:
  1. Indretningen af din restaurant vigtig, så læs vores blogpost om indretning til Instagram, og se om der er noget du kan bruge i din restaurant eller café. Hvis din restaurant eller café er Insta-venlig, er der større chance for at du organisk får omtale fra influencers.

  2. Hvis du vil indgå et samarbejde med en influencer, så sørg for at undersøge profilen grundigt. Mange influencers har en international følgerskare, så hvis din restaurant er meget lokal, giver det ikke mening at arbejde med disse. Du kan kigge på deres kommentarer og se, hvor mange er danske.

  3. Hvis du vil have din restaurant i et enkelt opslag fra en mindre influencer, kan du sagtens tilbyde dem et gratis måltid til gengæld for et opslag. Men hvis du vil indgå et større samarbejde, er det vigtigt at du laver en kontrakt med vedkommende.


Instagram Stories har fået 60% flere brugere på et år

finans.dk

Hver dag kigger 500 millioner mennesker Instagram Stories igennem, verden over. Instagram Stories giver dig mulighed for at interagere med dine følgere. Det er en fordel, da der så er større chance for at de tænker på netop din restaurant, næste gang de skal vælge et sted at spise.


Men laver du Stories der fanger dine gæsters opmærksomhed?


Instagram Stories er flygtige, og gemmes ikke (medmindre du tilføjer dem til som højdepunkter). Derfor adskiller de sig fra Instagram opslag, der som udgangspunkt ikke forsvinder fra din profil. Stories er en god mulighed for dig til at give dine følgere indblik i din restaurant, og poste noget mere personligt og flygtigt end resten af indholdet på din profil.


Her er tre forslag til hvad du kan poste til din restaurants Instagram Story i dag, og fange potentielle gæsters opmærksomehd:
  1. Tilbyd dagens deal til folk som ser jeres Story og kommer forbi restauranten i dag. Det kan f.eks. være en kuponkode til 10% på en valgfri drikkevare
  2. En video-serie hvor en af jeres retter forberedes
  3. Føj et billede til din Story, som en gæst har taget


Du finder de billeder dine gæster har lagt op af jer, ved at trykke på det lille forstørrelsesglas i bunden, og søge på #dinrestaurantsnavn. Når du finder et billede du vil tilføje, trykker du på billedet, og så på det lille papirfly under billedet. Øverst står der nu “Føj et opslag til din historie”, som du trykker på.

Husk at sende en besked til vedkommende, hvor du spørger, om du må bruge deres billede først.

Gæster elsker at læse restaurantanmeldelser

Bright local

Undersøgelser har vist, at anmeldelser og billeder fra andre gæster er vigtige for de gæster som overvejer at besøge din restaurant. Det gælder både indholdet på sider som TrustPilot og TripAdvisor, men også gæsters omtale på restaurantens sociale medier.


Men hvad kan du så gøre, for at fremstå bedst muligt?
  1. Svar på negative anmeldelser

Har du fået negativ omtale, er det en stor fordel hvis du svarer høfligt på anmeldelsen. Gæster ved godt, at anmeldelser er subjektive, og de vil sætte pris på at se jer anerkende og svare på dem.

  1. Fremhæv det positive

På TripAdvisor kan du fremhæve tre gode anmeldelser, som du synes, beskriver din restaurant bedst. Det er en god måde at få det positive til at træde frem på, og efterlade det bedst mulige indtryk ved jeres besøgende.

  1. Repost billeder som jeres gæster har slået op på Instagram, til jeres egen profil

Det er en rigtig god måde at gøre brug af brugergenereret indhold på. Det er både billigt og effektivt, da gæsten tager billedet for jer, og god, autentisk omtale fordi det kommer fra en gæst.


Du finder de billeder dine gæster har lagt op af jer, ved at trykke på det lille forstørrelsesglas i bunden, og søge på #dinrestaurantsnavn. Når du finder et billede du vil tilføje, tager du et screenshot, beskærer det så man kun kan se opslaget, og poster det til din egen profil.

Husk at sende en besked til vedkommende, hvor du spørger, om du må bruge deres billede først.


Du kan læse mere om TripAdvisor på vores blogpost


Vores hjerner forholder sig forskelligt til print og digitale medier

Kilde

Undersøgelser viser, at når vi læser på en computer eller smartphone, springer vi mere i teksten, søger efter nøgleord og læser overfladisk. Når vi læser en bog eller en avis, er vi derimod mere tilbøjelige til at læse det i kronologisk rækkefølge og i dybden.


Men betyder det, at du skal annoncere i trykte medier? Det kommer an på budskabet


Hvis du har en kompliceret kampagne der skal nærlæses af dine gæster, kan det godt betale sig at sætte den i en avis. Det kan også være en god ide, at bruge avisannoncering i samspil med digitale annoncer.


Avisannoncer er dyre per øjne der ser dem, men hvis du fanger deres opmærksomhed er de tilbøjelige til at nærlæse det du skriver mere. Vi anbefaler at du bruger digital markedsføring, som Facebook og Google annoncer, og avisannoncer som supplement.


Her er tre tips, til at lave en annonce som er velegnet til vores læsevaner på de digitale medier:
  1. Spar på teksten, og sørg for at de vigtigste informationer kommer frem øverst

  2. Brug punktform hvis du remser op

  3. Brug skarpe billeder og læsevenlig, stor skrift


Danskerne går mere på nettet fra mobiltelefonen end computeren

DR

DR har slået fast at vi nu surfer mere på nettet fra vores mobiltelefoner end fra computeren. Det betyder, at din hjemmeside skal være optimeret til mobilbrug. For dig har det to konsekvenser hvis din hjemmeside ikke er optimeret til mobilvisning:

  1. Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig, ligger den ikke så højt oppe i Google søgninger, og bliver derfor ikke fundet af gæster.
  2. Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig, risikerer du at miste potentielle gæster, fordi siden kan være svær at bruge på mobilen. Det irriterer mange gæster som forlader siden før de har fundet dit telefonnummer eller booket bord.


Faktisk afslørede Google i en undersøgelse at 53% af folk som går på nettet fra deres telefon, forlader siden hvis den tager længere end 3 sekunder om at indlæses.


Ud over hvor hurtigt din side indlæses, lægger dine gæster vægt på om den er nem at navigere, og om den indeholder de vigtigste informationer. For at danne dig et indtryk af hvordan din hjemmeside er at bruge for dine gæster, kan du få en af dine ansatte til at besøge hjemmesiden fra deres telefon, og bedømme oplevelsen.


Hvis din hjemmeside er langsom eller svær at navigere på, anbefaler vi, at du søger hjælp hos en professionel virksomhed, der kan optimere din hjemmeside til mobilbrug.


27% af dine gæster finder dårligt skrevne nyhedsbreve irriterende

Statista

Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på det indhold du laver til dine nyhedsbreve. Det er bedre at sende én velskrevet og udtænkt nyhedsmail i måneden, end at sende én i ugen som ikke er lavet ligeså omhyggeligt.


Men hvad er vigtigt at bruge tid på når du laver et nyhedsbrev?


Her er tre ting dine gæster lægger vægt på, når de modtager et nyhedsbrev:
  1. Emnefeltet: Det er vigtigt at udtænke et fængende og velskrevet emnefelt, da det er det første indtryk dine gæster får af mailen - og bestemmer om de åbner mailen eller sletter den
  2. Layoutet: Det er vigtigt at lave så lidt tekst som muligt, og have god plads mellem tekststykkerne, samt godt med hvid kant i siderne. Billeder, videoklip og GIFs er også en rigtigt god ide, da det gør e-mailen lettere at overskue og mere interessant
  3. Teksten: Teksten skal være velskrevet og konkret, så gå det igennem flere gange for stavefejl, og prøv at holde det så kort som muligt.


Husk at sende en testmail til dig selv inden du sender nyhedsbrevet ud. Hvis den tager lang tid om at indlæse billeder eller GIFs, er det vigtigt at du gør dem mindre eller fjerner dem. Et godt værktøj til at gøre billeder mindre, finder du her.


Fra 2016 til 2018 blev 4% flere nyhedsbreve åbnet

Statista

Nyhedsbreve er en god måde at nå ud til dine gæster på, og udviklingen peger på, at flere nyhedsbreve bliver åbnet. En af de ting der gør nyhedsbreve til et stærkt værktøj for dig, er at du når gratis ud til dine gæster, og at de selv har skrevet sig op til at modtage dem. Modsat for eksempel Facebook eller et dealsite, hvor du skal betale for at nå ud til gæster.


Men hvordan kommer du igang med at bruge nyhedsbreve? Det første du skal bruge, er emails


Der er flere måder du kan indsamle e-mails til din mailliste. Vi anbefaler, at du gør brug af flere af disse til at indsamle mails, da du langt hurtigere vil få en god liste med e-mails.


Her er tre måder, du kan indsamle e-mails på:
  1. Lav en form på din hjemmeside hvor dine besøgende kan melde sig til nyhedsbrev
  2. Slå et opslag op på Facebook, hvor du linker til din hjemmeside og opfordrer dine følgere til at skrive sig op til jeres nyhedsbreve
  3. Gør dine følgere opmærksomme på værdien af at skrive sig op til dine nyhedsbreve, ved at fortælle dem hvad de kan få ud af det. Det kunne for eksempel være adgang til eksklusive tilbud.


Du behøver ikke mere end 20 gæsters e-mail før du kan begynde at sende nyhedsbreve ud, og opbygge en stærkere relation til dine gæster.


Siden 2012 er danske restauranters omsætning steget med 26,2%

— Horesta, Normtal Analyse 16/17

Der er vækst i restaurationsbranchen, men vækst betyder øget konkurrence, og de seneste år har der været mange konkurser blandt danske restauranter. Især Hovedstaden og Danmarks andre store byer er hårdt ramt af konkurrencen.


Derfor er det enormt vigtigt at skille sig ud blandt sine konkurrenter, og at bruge sine marketingkroner fornuftigt.


Her er tre gode råd, til hvordan du kan få din restaurant til at stå ud fra mængden:
  1. Lav unikke oplevelser og events på din restaurant eller café, f.eks. 5 retter for 500 kr. eller vinsmagning
  2. Tiltræk gæster med effektiv markedsføring, f.eks. nyhedsbreve og Facebook annoncer
  3. Gør bordbooking nemt for dine gæster, ellers hopper mange fra

Dine potentielle gæsters første indtryk af dig vil ofte være digitalt, så derfor er det vigtigt at have en god hjemmeside og en profil på Facebook.


Instagram er mest populært blandt de 16-24 årige

Audience Project

Instagram er mest populært blandt de unge, hvor 56% af denne befolkningsgruppe har en profil på det sociale medie. Til sammenligning er 35% af de 25-34 årige, 20% af de 35-44 årige, og kun 9% af de 45-54 årige til stede på Instagram.


Det betyder altså, at du primært når ud til danskere under 30 år når du poster på Instagram.


Men betyder det så, at du ikke skal bruge tid på Instagram? Det afhænger af hvem din målgruppe er. Hvis de fleste af dine gæster er mellem 15-24 år, er det klart værd at bruge energi på Instagram.


Her er vores tips, til at nå ud til flest mulige potentielle gæster, baseret på din målgruppes alder:
  • 15-24 årige: Så kan du med fordel bruge tid på Instagram
  • 25-44 årige: Brug kræfter på din restaurants Facebook profil, men hav også gerne en Instagram profil
  • Over 44 år: Fokusér primært på Facebook

2 ud af 3 virksomheder er på de sociale medier

Danmarks Statistik

I 2017 var 2 ud af 3 virksomheder på et eller flere af de sociale medier. Vi ved, at mange af dine potentielle gæster slår din restaurant op på Google eller Facebook før de beslutter sig for at besøge dig.


Så hvis de finder en af dine konkurrenter der, men ikke finder din restaurant, kan det betyde at du mister en gæst. Derfor er det en rigtigt god ide at være til stede på de sociale medier.


Men hvor skal du så starte? Her er tre tips til at komme godt igang med at bruge Facebook:
  • Opret en profil på Facebook, og sørg for at have links til jeres hjemmeside, et par gode billeder, og informationer såsom åbningstider
  • Få dine ansatte til at invitere deres venneliste til at synes godt om siden
  • Slå et opslag op om ugen


Den gode nyhed er, at der ikke skal ret meget til før du er langt foran dine konkurrenter på dette punkt. Sørg for at bruge tid på de sociale medier, og opdater din hjemmeside, så vil du give dine potentielle gæster det bedst mulige førstehåndsindtryk.


Unge bruger 2% af deres medieforbrug på trykte medier

DR

Det er godt at bruge avisannoncering som en del af din markedsføring, men det er vigtigt at det ikke står alene. De 15-29 årige bruger kun 2% af deres daglige medieforbrug på trykte medier. Resten af deres opmærksomhed er altså rettet mod digitale medier, så vi vil klart anbefale dig at være til stede der, for at fange denne gruppes interesse.


Her er vores tips til at nå ud til de 15-29 årige:
  • Annoncér på Facebook
  • Vær til stede på Instagram
  • Opdater din hjemmeside


De unge lægger vægt på din online tilstedeværelse, så sørg for at de profiler du har, afspejler din restaurant på en positiv måde. Opdater åbningstider, billeder, telefonnumre og links, og sørg for at poste på de sociale medier når du har noget at fortælle målgruppen om.


89% af forbrugere læser restauranters svar på anmeldelser

Bright local

Vi ved at brugeranmeldelser har stor betydning for dine potentielle gæster. Og med den øgede mængde af anmeldelser der skrives, er det klart, at der vil være nogle negative iblandt dem. Restaurantbesøg er en subjektiv oplevelse, og du kan ikke gøre alle tilfredse.


Men fortvivl ikke.


Du kan nemlig være med til at påvirke dine potentielle gæsters indtryk af din restaurant, ved at svare på anmeldelser, gode som dårlige. En undersøgelse i Harvard Business Review konkluderede at virksomheder som svarede på TripAdvisor anmeldelser øgede deres samlede bedømmelse.


Her er tre tips til det gode svar på en negativ anmeldelse:
  1. Anerkend gæstens negative oplevelse, ved at sige tak for kommentaren, og at i beklager, at det ikke levede op til deres forventning
  2. Vær forstående overfor gæstens kritik, da det er en subjektiv oplevelse, og behold den gode tone
  3. Læg vægt på det positive i gæstens kommentar, hvis der er noget, og fremhæv dette


Hvis du vil vide mere om brugeranmeldelsessiden TripAdvisor? Så læs vores blogpost om det her.