5 psykologi-tricks du kan bruge til at få flere gæster i restauranten - Tilde
Af Astrid Ulv Thomsen, publiseret d. 17/9 2020 | 7 min.

5 psykologi-tricks du kan bruge til at få flere gæster i restauranten

Du kan påvirke dine gæsters adfærd på mange måder, og i den her blogpost kan du læse om nogle kendte fænomener fra psykologiens verden som du kan bruge til din fordel.

1. Social proof

Social proof betyder, at vi har tendens til at gøre hvad andre gør. I forhold til markedsføring betyder det, at forbrugere kigger til venner og bekendte, men også til andre forbrugere, når de skal vælge hvilke sko de skal købe, hvilken kaffe de skal drikke, eller hvilken restaurant de skal spise på.


Men hvorfor virker social proof så effektivt?


Forestil dig at du skal vælge en restaurant, og at du går i gang med at søge på stikord som “restaurant københavn”. Du bliver nu præsenteret med en lang liste af restauranter du ikke kender til, og hvis din beslutning skulle være optimal, ville det kræve et stort research arbejde og gennemgang af menukort og hjemmesider.

Men det gider dine gæster ikke. Så derfor er det meget nemmere for dem at gøre hvad deres venner gør, eller hvad de kan se, at andre forbrugere har gjort. Desuden virker andre forbrugeres ord mere troværdigt end virksomheders.


Men hvordan kan du så udnytte social proof?


En effektiv måde at udnytte social proof er ved at opfordre dine gæster til at anmelde din restaurant, og det gør du sådan her:

  1. Opret en virksomhedsprofil på TripAdvisor og bestil et gratis klistermærke her til dit vindue, som opfordrer dine besøgende til at skrive en anmeldelse (denne service er på pause grundet COVID-19, men du kan printe dem selv lige her)
  2. Send dine gæster en e-mail efter et besøg, hvor du opfordrer dem til at skrive en anmeldelse. De fleste online bookingsystemer kan gøre dette automatisk
  3. Opret en virksomhedsprofil på Google My Business lige her, og udfyld den med gode billeder, åbningstider, links og andre relevante info. Hvis du gør dette vil Google finde din hjemmeside mere relevant at vise i søgninger, og de stjerner du har fået vil være synlige. Se hvordan restaurant Bazaars profil ser ud på Google nedenfor.

2. Begrænset antal og tidsbegrænsning

Det psykologiske fænomen scarcity, eller begrænset ressource, handler om at vi har tendens til at værdsætte de ressourcer som der er begrænsede. Det betyder blandt andet, at folk der har begrænset adgang til mad tillægger denne ressource langt større værdi end folk som har det i overflod.


Indenfor markedsføring bruges scarcity til at signalere eksklusivitet, kvalitet og til at motivere folk til at handle nu. Og det kan du gøre brug af i din restaurant sådan her:

  1. Opret et tidsbegrænset tilbud og udsend et nyhedsbrev omkring det til dine gæster
  2. Stabl et fedt event på benene, og sælg et begrænset antal billetter. Sørg for at kommunikere til dine gæster, at der ikke er mange billetter, så de skal slå til
  3. Udsend et nyhedsbrev til dine gæster, hvor du skriver at der kun er få borde ledige i weekenden, så de skal booke nu hvis de vil have chancen
  4. Tilføj en spændende ret til dit menukort midlertidigt, og skriv ud på de sociale medier og i et nyhedsbrev, hvor du lægger vægt på at det er en tidsbegrænset mulighed
  5. Tilbyd de første 10 gæster en gratis cocktail ved en weekendreservation, og sørg for at lægge vægt på at det kun er til de første 10


Scarcity er et værdifuldt værktøj du kan bruge til at få gæsterne til at besøge din restaurant, bare sørg for at du ikke bruger det ved hvert marketingtiltag du laver, da det kan have en negativ effekt i længden. En god tommelfingerregel ville være at gøre brug af scarcity fænomenet i din kommunikation én gang i måneden.

3. Eksponering

Mere exposure” er et udtryk der dækker over det fænomen, at mennesker har en tendens til at kunne lide noget simpelthen fordi de ser det ofte. Folk er generelt mere tilbageholdende overfor ting som de ikke er bekendte med, hvilket også er grunden til at det koster mere at få en ny kunde end at få en eksisterende kunde til at vende tilbage.


Sådan får du flere gæster med eksponerings fænomenet:

  1. Lav regelmæssige betalte marketingkampagner hvor du gør brug af retargeting. Retargeting (eller remarketing) betyder at din annonce bliver vist til de gæster som allerede har vist interesse i dit sted, for eksempel ved at kigge på din hjemmeside eller klikke på en annonce. Du kan læse alt om remarketing i vores blogpost her.
  2. Lav opslag på Facebook og Instagram regelmæssigt. Gør det til en vane at skrive et opslag hver uge til dine sociale medier, så er du altid i frisk erindring hos dine følgere.
  3. Hav dine kendetegn i orden. Det er vigtigt at dine gæster genkender dig på tværs af annoncer, plakater, bannere, nyhedsbreve og opslag på de sociale medier. Sørg for at bruge konsistente farver, logo, og slogans.

4. Forpligtelse

Forpligtelse er et udtryk for at vi har større tendens til at gennemføre en handling hvis vi har givet udtryk for, at det er noget vi har tænkt os at gøre. Det er fordi at folk generelt gerne vil holde deres ord, og ikke har lyst til at skade deres rygte eller selvbillede.

Et studie fandt for eksempel ud af, at hotelgæster der havde sagt ja til at genbruge håndklæder ved check-in genbrugte deres håndklæder 25 % mere end hotelgæster der ikke havde. Denne mekanisme er altså meget effektiv, både når den er synlig og når det er noget vi gør i det private, da vi gerne vil holde vores troværdighed både i andres øjne og i vores egne.


Sådan kan du bruge forpligtelse til at få flere gæster:

  1. Giv en gratis gave til dine gæster. Det kan for eksempel være en gratis kaffe eller forret ved køb af hovedret. Gaver skaber det som kaldes reciprocity, eller gensidighed, som er en indirekte forpligtelse. Det er nemlig en dybt indgroet social norm at gaver skal besvares med en form for gengivelse, som for eksempel et restaurantbesøg eller flere drikkepenge.
  2. Sørg for at du har et online booking system. Det er under alle omstændigheder en god ide at have, da 90 % af gæster foretrækker at booke online. Men det har også den fordel, at gæster som beslutter sig for at besøge din restaurant en bestemt dato, er mere tilbøjelig til rent faktisk at gøre det hvis de har afgivet et løfte i form af en booking.

Kilde: www.behavioraleconomics.com

5. Ego

Det sidste tip til at sælge mere ved hjælp af psykologi tricks er at tale til folks ego. Folk har det med at udføre handlinger der får dem til at få det bedre med sig selv, og det kan du tale ind til i din kommunikation til gæsterne.


Her er to måder du kan tale ind til gæsters ego:

  1. Udsend et nyhedsbrev hvor du tilbyder 10 % på deres næste besøg, og formuler det som at de skal “gøre noget godt for sig selv” eller “forkæle sig selv
  2. Få dine gæster til at føle sig specielle ved at udsende et nyhedsbrev hvor du tilbyder gæsterne en gratis forret, og formuler det som at “Du er blevet udvalgt til at modtage en gratis forret


Har du spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål til hvordan du kan bruge psykologi-insights i din restaurant, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf +45 2594 2720, eller fange os på e-mail kontakt@heytilde.com

Vil du holdes opdateret?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende opdateret på ny tiltag i hotel og restaurantbranchen