I løbet af det sidste årti er videomarketing gået fra at være noget kun de største spillere havde råd til, til at være en vigtig del af de fleste virksomheders strategi.
I takt med at videoproduktion er blevet billigere, at din målgruppe bruger mere tid online, og at videoindhold fanger deres interesse mere effektivt, kan du næsten ikke undgå at bruge dette effektive format i din markedsføring.
💡Her er 5 gode grunde til at du skal bruge video i din markedsføring:
Men der er mange ting at tage i betragning før man kaster sig ud i videoproduktion. En af de mest basale er, hvor lang din video skal være.
Det kan være svært at ramme den rigtige længde video, og din målgruppe hopper lynhurtigt fra hvis du går over tid!
Vidyard har lavet en undersøgelse ud fra mere end 300.000 videoer, og vi har samlet de vigtigste take aways!
Hold dine Instagram videoer omkring 30 sekunder og Instagram TV 10 minutter lange.
Denne video fra Feed Bistro er præcis 26 sekunder lang, og det fungerer super godt!
Facebook videoer skal gerne være mellem 24 og 90 sekunder lange. Placer de vigtigste informationer i løbet af de første 10 sekunder, så går dine seere ikke glip af budskabet!
Denne fængende video fra NOMA på 47 sekunder trækker ikke ud i evigheder, så den er nem at komme igennem - selv uden tale.
Hvis du laver en LinkedIn video til din virksomheds side, klarer den sig bedst mellem 30 sekunder og 5 minutter.
Hvis du derimod skal lave en LinkedIn annoncevideo, skal den gerne være kortere - 15 til 30 sekunder er ideelt.
Denne TED talk er 3 minutter lang, og passer godt til LinkedIn, hvor folk typisk gerne vil bruge mere tid på videoindhold.
Hold dine YouTube videoer under 2 minutter i længde.
Betalte videoannoncer i starten af videoen skal være mellem 15 og 20 sekunder, mens annoncer i løbet af videoen gerne skal være 6 sekunder.
Dominos annonce i starten af videoen rammer lige 15 sekunder, og får sit budskab skarpt igennem på kort tid!
Twitter videoer skal være bare 20-45 sekunder lange.
Denne lækre video fra Restaurant Barr er kun 22 sekunder lang og passer godt til Twitter brugere, som typisk scroller hurtigt videre på telefonen.
Our Hasselback potato serving being plated! We fry it in a delicious wild garlic butter on the pan before topping it with a fatty crème fraîche and some lumpfish roe! pic.twitter.com/ehqROzPR9C
— Restaurant Barr (@RestaurantBarr) March 18, 2019
Pinterest videoer skal være mellem 15 og 30 sekunder lange - medmindre det er en demo eller forklaringsvideo, så kan de godt være længere.
Schwartz korte video om deres krydderi siger det hele på bare 15 sekunder.
Snapchat videoer skal ikke være mere end 10 sekunder, så lad være med at presse flere budskaber ind i én video! Gør det kort og konkret, og tilføj et link hvor din målgruppe kan læse mere.
So Yummy's ultrakorte Snapchat videoer er flot filmet og holder på opmærksomheden fra de flygtige Snapchat brugere.
KILDE: Hubspot
Forklaringsvideoer, som for eksempel en kort video der forklarer din virksomheds koncept, skal gerne være mellem 60 og 90 sekunder.
Denne videotype kan være lidt længere, da de personer som opsøger en forklaringsvideo typisk er meget interesseret i det du sælger.
RetNemt Måltidskasser forklarer i denne video deres koncept på 1 minut og 30 sekunder.
How-to videoer, som for eksempel en af jeres retter der bliver tilberedt, kan sagtens være mellem 2-10 minutter lange.
De personer som ser disse videoer er typisk meget interesserede i indholdet, og derfor kan den være længere end mange andre videotyper.
Se for eksempel Feed Bistros how-to chip video:
Hvis du sidder og tænker, at du er klar til at komme igang med videomarkedsføring, så har vi et par tips til dig gør du går igang!
Og hvad skal dine videoer så handle om? Det er kun fantasien der sætter grænser, men et par ideer kunne være:
Du kan læse meget mere på vores blogpost om videoannoncering lige her
Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til vores blogpost, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf +45 2594 2720, eller fange os på e-mail kontakt@heytilde.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende opdateret på ny tiltag i hotel og restaurantbranchen