Burde din restaurant være på TikTok i 2020? - Tilde
Af Astrid Ulv Thomsen, publiseret d. 27/2 2020 | 5 min.

Burde din restaurant være på TikTok i 2020?

TikTok har taget verden med storm. Siden 2017 har det sociale medie fået over 1,5 milliard brugere, som primært er kvinder under 30 år.

Måske sidder du og undrer dig over, at du aldrig har hørt om TikTok? Hvis ikke du er del af generation Z er det ikke så underligt - det er nemlig primært denne generation som bruger appen.

Men det er også hvad det gør TikTok interessant for virksomheder. Hvem vil ikke gerne have fingrene i den næste generation af forbrugere?


Her er tre gode grunde til at restauranter skal bruge TikTok i deres markedsføring:

  1. 66% af brugere er under 30 år, og 20-29 årige spiser mest ude i Danmark
  2. TikTok var den næstmest downloadede app i 2019
  3. Restauranter har haft succes med at bruge TikTok


Men når det så er sagt, er der selvfølgelig flere udfordringer ved at markedsføre sig her. Jeg kan skrive en lang liste med fordele og ulemper, men i stedet vil jeg summere det op for dig, så du hurtigt kan se om du skal markedsføre på TikTok eller ej👇


Det er en GOD ide at markedsføre dig på TikTok hvis du:
  • Har et stort marketingbudget (+50.000 kr. i måneden)
  • Er en kæderestaurant eller kædecafe
  • Din målgruppe primært er under 30 år
  • Du har et marketing team

Hvis du derimod har et mindre markedsføringsbudget, ikke særligt meget tid, en lille restaurant og en ældre målgruppe, så foreslår vi at du holder dig til Google- og Facebookannoncering og nyhedsbreve!

Læs videre, og lær om de forskellige muligheder på TikTok👇

Lav dit eget indhold

Hvis du vil igang med at bruge TikTok er det billigste du kan gøre at lave en profil for din restaurant eller cafe, og begynde at poste indhold der.

MEN! Det er ikke nemt at slå igennem. Millioner af brugere laver indhold hver dag, så du er i hård konkurrence om dine seeres opmærksomhed.


For at få succes med dit eget indhold kræver det:

  • Tid og tålmodighed
  • Regelmæssige videoer
  • Godt og originalt indhold


"Godt indhold" lyder måske lidt for vagt, men det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er. TikTok brugere går ikke ind på appen for at følge brands, men for at se godt indhold.

"Generation Z (24-årige og yngre) elsker det personlige og fordybende indhold som TikTok byder på. Det er derfor de ikke sidder derhjemme og ser TV - det er en for passiv oplevelse. Generation Z foretrækker at være involveret"

- Influencer Marketing Hub • Kilde: (influencermarketinghub.com)

Du finder overraskende få restauranter på TikTok, men en dem der var tidligt ude er restaurantkæden Chipotle. Se hvordan de bruger originalt indhold til at markedsføre deres brand her👇

@chipotle

Wait for it. Thank us later. #chipotle #fyp #guacmode mattstauffer3

♬ original sound - chipotle

Betal for et influencer samarbejde

Den anden mulighed du har er at betale for et samarbejde med en influencer på TikTok. 89% af dem som arbejde med influencer markedsføring siger, at ROI (hvor meget du får tilbage på det antal kroner du har brugt) er på linje med eller bedre end deres andre marketing kanaler (f.eks. Facebook annoncer).


Influencer markedsføring fungerer i store træk sådan her:

  1. Find en person med mange følgere på TikTok, som laver indhold der stemmer overens med dit brand
  2. Aftal sammen det indhold personen skal lave (for eksempel spise på din restaurant i en video)
  3. Tegn en kontrakt, og husk at måle på resultaterne


At indholdet skal stemme overens med dit brand, betyder sådan set bare, at 1) personens målgruppe er nogenlunde den samme som din, og 2) at du kan stå indenfor det indhold de poster (altså at det for eksempel ikke er stødende eller modstrider din restaurants kerneværdier).

Chipotle har i denne tiktok indgået et samarbejde med Josh Sadowski som har 3,9 millioner følgere på TikTok.

Køb annoncer på TikTok

Den tredje mulighed du har er at købe annoncer på det sociale medie. Den mest tilgængelige form for betalt annoncering er native annoncer, som fungerer ligesom en almindelig Facebook annonce.

Annoncen blender ind med det indhold seeren kigger på og ligner en almindelig TikTok post.

At annoncere på TikTok (native annonce) er dyrere end mange andre sociale medier. TikTok kræver, at dit kampagnebudget er minimum 3.500 kr., og så er prisen pr. 1.000 visninger minimum 70 kr.

Til sammenligning er den gennemsnitlige pris pr. 1.000 visninger omkring 49 kr. på Facebook, mens minimum kampagnebudgettet ligger på 195 kr.

Hvis du er interesseret, kan du komme igang med annoncering her.


Andre former for TikTok annoncering kan du se her, men priserne er meget høje!👇

ANNONCEFORMER:

  1. Brand takeover (340.000 DKK pr. dag): En annonce der vises til brugeren når de åbner appen. Den kan lukkes ned med det samme
  2. Native video (67 DKK pr. potentielle visning): En annonce der blender ind med resten af indholdet på deres startskærm, men er betalt af din restaurant
  3. Brand foto filter (542.000 DKK pr. dag): Et foto filter designet af dig, som brugere kan gøre brug af i op til 10 dage
  4. Hashtag challenge (1.000.000 DKK pr. uge): Du laver en video, for eksempel med en dans, giver den et unikt hashtag og betaler TikTok for at markedsføre den

Kilde: Voluum.com

De vigtigste take-aways

  • Hvis du har en lille eller mellemstor restaurant anbefaler vi dig at gøre brug af influencer marketing hvis du vil hoppe med på TikTok bølgen
  • Hvis du laver indhold på TikTok skal du sætte mere tid af til det end på andre sociale medier, for at være succesfuld
  • På TikTok når du primært ud til unge under 30 år

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til markedsføring på TikTok er du altid velkommen til at kontakte os på tlf +45 2594 2720, eller fange os på e-mail kontakt@heytilde.com

Vil du holdes opdateret?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende opdateret på ny tiltag i hotel og restaurantbranchen