Hvor lang skal din video være? Vi har kigget på data, og giver dig svaret på den optimale videolængde over forskellige sociale medier - Tilde
Af Astrid Ulv Thomsen, publiseret d. 6/2 2020 | 5 min.

Hvad er den optimale videolængde i 2020?

Det kan være svært at ramme den rigtige længde video, og din målgruppe hopper lynhurtigt fra hvis du går over tid!

Vidyard har lavet en undersøgelse ud fra mere end 300.000 videoer, og vi har samlet de vigtigste take aways!

Sociale medier

Instagram

Hold dine Instagram videoer omkring 30 sekunder og Instagram TV 10 minutter lange.

Denne video fra Feed Bistro er præcis 26 sekunder lang, og det fungerer super godt!


Facebook

Facebook videoer skal gerne være mellem 24 og 90 sekunder lange. Placer de vigtigste informationer i løbet af de første 10 sekunder, så går dine seere ikke glip af budskabet!

Denne fængende video fra NOMA på 47 sekunder trækker ikke ud i evigheder, så den er nem at komme igennem - selv uden tale.


LinkedIn

Hvis du laver en LinkedIn video til din virksomheds side, klarer den sig bedst mellem 30 sekunder og 5 minutter.

Hvis du derimod skal lave en LinkedIn annoncevideo, skal den gerne være kortere - 15 til 30 sekunder er ideelt.

Denne TED talk er 3 minutter lang, og passer godt til LinkedIn, hvor folk typisk gerne vil bruge mere tid på videoindhold.


YouTube

Hold dine YouTube videoer under 2 minutter i længde.

Betalte videoannoncer i starten af videoen skal være mellem 15 og 20 sekunder, mens annoncer i løbet af videoen gerne skal være 6 sekunder.

Dominos annonce i starten af videoen rammer lige 15 sekunder, og får sit budskab skarpt igennem på kort tid!

Twitter

Twitter videoer skal være bare 20-45 sekunder lange.

Denne lækre video fra Restaurant Barr er kun 22 sekunder lang og passer godt til Twitter brugere, som typisk scroller hurtigt videre på telefonen.


Pinterest

Pinterest videoer skal være mellem 15 og 30 sekunder lange - medmindre det er en demo eller forklaringsvideo, så kan de godt være længere.

Schwartz korte video om deres krydderi siger det hele på bare 15 sekunder.


Snapchat

Snapchat videoer skal ikke være mere end 10 sekunder, så lad være med at presse flere budskaber ind i én video! Gør det kort og konkret, og tilføj et link hvor din målgruppe kan læse mere.

So Yummy's ultrakorte Snapchat videoer er flot filmet og holder på opmærksomheden fra de flygtige Snapchat brugere.

Video typer

Forklaring videoer

Forklaringsvideoer, som for eksempel en kort video der forklarer din virksomheds koncept, skal gerne være mellem 60 og 90 sekunder.

Denne videotype kan være lidt længere, da de personer som opsøger en forklaringsvideo typisk er meget interesseret i det du sælger.

RetNemt Måltidskasser forklarer i denne video deres koncept på 1 minut og 30 sekunder.

How-to videoer

How-to videoer, som for eksempel en af jeres retter der bliver tilberedt, kan sagtens være mellem 2-10 minutter lange.

De personer som ser disse videoer er typisk meget interesserede i indholdet, og derfor kan den være længere end mange andre videotyper.

Se for eksempel Feed Bistros how-to chip video:

Gode råd:

  • Nu kortere nu bedre! Du skal aldrig fylde på bare for at gøre videoen længere. Der er kamp om din seers opmærksomhed, så skær budskabet ind til benet.
  • Videolængden afhænger ikke bare af mediet, men også af typen af video.
  • Placer de vigtigste pointer først i videoen - de fleste ser den ikke til ende

Vil du igang med videoannoncering? Læs vores blogpost om videoproduktion for restaurationsbranchen lige her

Har du spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til vores blogpost, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf +45 2594 2720, eller fange os på e-mail kontakt@heytilde.com

Vil du holdes opdateret?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende opdateret på ny tiltag i hotel og restaurantbranchen