Mange restauranter er begyndt at gøre brug af events for at lokke flere gæster til. Med hvad er et event helt præcist?
Et event er en specifik begivenhed som planlægges og afholdes på en bestemt dato eller over en længere periode.
Fordelen ved at afholde et event er, at du giver dine potentielle gæster en anledning til at besøge din restaurant eller café. Desuden giver events en god mulighed for at lave varieret indhold til dine sociale medier, så din restaurant bliver besøgt mere, af gæster som finder jer online.
Men hvilke events skal du så afholde?
Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan afholde af events, men hvis du er på bar bund, så tænk på hvad dine gæster vil søge efter. Kulturnatten, Valentinsdag og nytårsaften, er alle gode anledninger til at afholde et fedt event for dine gæster. Der er nemlig gode chancer for, at de vil søge efter noget at lave ved disse lejligheder, og støde på din restaurant hvis i afholder et spændende event.
Mangler du inspiration? Så har vi lavet en liste med massere af gode events, som din restaurant eller café kan gøre brug af i 2020
Årets mærkedage er den perfekte mulighed for at lokke gæster til med gode events, og så lægger de forskellige årstider op til
Der kommer hele tiden nye mærkedage til Danmark, og du kan med fordel gøre brug af dem i din restauranten eller café!
International Pandekagedag falder på en forskellig dato hvert år, og har vundet indpas i Danmark!
Du kan lokke gæster til din cafe eller restaurant ved at servere pandekager denne dag, og give 10% på resten af menukortet ved køb af en gang pandekager.
Omkring 24% af danskerne fejrer Valentinsdag, og mange af dem vælger at spise ude!
Sammensæt en lækker 3 retters menu, og sørg for at det er din restaurant de ender på.
Halloween er populært i Danmark, og giver anledning til mange slags events! Du kan for eksempel:
Hvis der er plads i din restaurant, er live musik en rigtigt god måde at lokke gæster til. Kontakt et lokalt band og bed dem spille en aften i restauranten, og sælg så billetter til eventet, så du ved hvor mange der kommer.
Et godt eksempel på en restaurant der har brugt live musik er restaurant Marina Furesøbad. Du kan læse om deres julebuffet med live musik her.
Det er blevet meget populært at strikke, for især kvinder i alle aldre. Hvis du ejer en café, kunne du lave en strikkecafé en enkelt eftermiddag eller som et fast arrangement. Dine strikkende gæster vil elske denne lejlighed til at besøge din cafe, og tage veninder og strikktøj med.
"Strik er blevet in. Stadigt flere strikker, også unge piger. Går man på cafe i København, kan man more sig med at se strikkende piger overalt i byen."
- Berlingske • Kilde: (berlingske.dk)
Spørg iblandt dit personale, om en eller flere af dem strikker selv, og så kan du sørge for at de er på arbejde når eventet afholdes. Så kan de tage en snak med gæsterne om strik, hvilket helt sikkert vil hjælpe med at danne en god relation til dine besøgende.
En strikkecafé kan med fordel være gratis, og du kan for eksempel læse om Ninas NaturCafé’s strikkecafe her, hvis du mangler inspiration.
Kulturnatten har eksisteret i over 26 år, og er en af Københavns mest velbesøgte begivenheder. Sidste år besøgte flere end 90.000 børn og voksne Kulturnatten, så det er altså en rigtigt god mulighed for dig til at holde et event.
Du kan for eksempel tilbyde gæsterne en aftenbuffet til en fast pris, og lave opslag om det på de sociale medier og din hjemmeside.
Restaurant SULT sammensatte i 2017 en aftenbuffet til 195 kr. pr. person. De lavede en underside om det på deres hjemmeside, og slog det op på Facebook og Instagram for at tiltrække gæster.
Lok gæster til din restaurant i sommervarmen med tilbud på drinks. Happy Hour er meget populært, især i de større byer, så hvis du afholder et event med dette, kan du være sikker på at blive fundet af gæster.
På Francis Pony i København tilbyder de to cocktails for éns pris. Dette tilbud kører over en periode på 4 måneder, og bliver reklameret for på deres sociale medier og hjemmeside. Så det er altså et godt eksempel på, hvordan man kan lave et tilbud om til et event, og på den måde blive fundet af flere gæster.
Hvis du ejer en café, er en super god mulighed for at lokke dine gæster ud af lejligheden, en brætspilsaften. Brætspil er populære i Danmark, som del af en trend hvor vi gerne vil lidt væk fra smartphones og være nærværende med hinanden.
"Brætspilcafeerne giver de unge studerende en måde at komme hinanden ved, der er mentalt og ikke kun følelsesmæssigt tilfredsstillende"
- Lars Konzack, spilforsker • Kilde: (DR)
Din café kan anskaffe sig nogle spil, og så lave et event en eftermiddag eller aften hvor i inviterer jeres gæster ned til et spil. Bare sørg for at have rigeligt med spil til gæsterne, som med fordel kan købes brugte.
Lige omkring deres fødselsdage, er der gode chancer for at dine gæster vil søge på restauranter de kan invitere deres venner med ud og fejres på. Du kan lave et helårs-event omkring fødselsdage, så du bliver fundet i disse søgninger.
Restaurant Ilden tilbyder fødselarer at spise gratis på deres fødselsdage, ved selskaber på over fem mand. Det er en god måde at lokke større grupper til din restaurant på, og den tabte omsætning på fødselaren som spiser gratis, tjenes ind ved de gæster han eller hun medbringer, samt drikkevarerne.
Ifølge Google Trends er der sket en fordobling i søgningerne på “brunch” i Danmark de seneste 6 år. Brunch er meget populært, ikke bare i de store byer, men i det meste af landet. Så hvis du afholder et brunch event én eller flere gange om året, kan du være sikker på at blive fundet af flere gæster i deres søgninger.
Du kan for eksempel udbyde en brunch buffet, eller en brunchtallerken, til en fast pris. Så kan du oprette et event omkring dette, og slå det op på din hjemmeside samt sociale medier.
Når du har besluttet dig for hvilket event du vil afholde, er det vigtigt at du fortæller folk om det. Opret en underside eller informationsboks på din hjemmeside, hvor du skriver de vigtigste informationer.
Glem ikke:
Derefter er det en god ide at dele dit event, til de sociale medier din restaurant er til stede på. Et Facebook opslag i god tid før eventet samt dagen før vil sikre, at dine følgere og andre nysgerrige gæster ved, at du afholder eventet.
Lyder det tidskrævende?
Hvis du bruger Tilde, kan du være sikker på, at dine events bliver kommunikeret ud til dine potentielle gæster på de rigtige tidspunkter. Alt hvad du skal gøre er, at fortælle Tilde om det event du vil afholde, og så sørger hun for at:
Det er ganske gratis at bruge Tilde, og du kan oprette en profil lige her. Hvis du mangler hjælp til at oprette dit første event på Tilde, så kan du se vores instruktionsvideo nedenfor👇
Hvis du har nogle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf +45 2594 2720, eller fange os på e-mail kontakt@heytilde.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende opdateret på ny tiltag i hotel og restaurantbranchen